Skall Studio er et dansk modebrand, der er etableret i 2013 af søstrene Julie og Marie Skall. Med sans for smukke tekstiler og feminine silhuetter er søstrene bag Skall Studio kendt for at skabe klassiske og tidløse kollektioner, som henvender sig til kvinder i alle aldre. De elegante styles fra Skall Studio kan bruges igen og igen sæson for sæson og år efter år og kan indgå i og bidrage til en gennemført garderobe, hvor hver og ét stykke tøj bliver elsket og brugt jævnligt. Ingen fejlkøb. Ingen styles, der går af mode, inden sæsonen er omme. Ingen ubehagelig pasform og ingen billige materialer, der går i stykker efter kort tids brug. Her vil du opleve rendyrket kærlighed til både materialer og design, og det skinner igennem i ethvert item i kollektionerne fra Skall Studio. |